tirsdag den 23. februar 2010

Affald og genbrug - Birgits blog

andag 22.02.10
Det var en flok friske elever, der mødte frem på Genbrugspladsen for at høre om affaldssortering og genbrug. Alt var dækket af nyfalden sne, da Michael fortalte og viste rundt blandt de mange containere på pladsen. Alt affald har en plads, og heldigvis kan alle få hjælp til sorteringen, når de kommer på pladsen med deres gamle ting.
Inden vi gik hjem forsynede alle sig med noget af "skrottet", der blev fundet små skatte, som skaal være udgangspunkt for resten af ugens arbejde. Det var en lang og tung tur tilbage til skolen for nogle, da der bl.a blev transporteret pladespillere, højtalere, gamlt jern, en stol mm. med hjem.
Nu er det så spændende at se og høre om planerne med tingene. Hvad skal det blive til, hvilke spørgsmål og ideer bringer de kommende dag mon?

Tirsdag 23.02.10
Der er blevet arbejdet ivrigt, energisk og med megen fantasi i dag. Skrottet er blevet genbrugt, ideer er ændret, nye ting dukker frem planerne afprøves. Tiden går overvejende med at skille ting ad for så at sætte dem sammen på kunstnerisk vis igen. Tanker om materialer, råstoffer samt miljø er ikke meget i fokus lige nu.
For alle har 1. prioritet været den kunstneriske udfoldelse, så følger ???



Onsdag 24.02.10

Fra tidlig morgen var der aktivitet - i værkstedet hos pedellerne blev der savet og svejset, udenfor i sneen blev der malet, på biblioteket blev der skruet, limet, hamret, skrevet, tapeseret og kreeret flotte ting. Mange nåede langt med deres produkter til udstillingen, så nu glæder vi os til at høre om, hvad disse skabninger kan fortælle af historier. I morgen skal der nemlig sættes skub i at få skrevet om vores genbrug. Fantasi, undersøgelser af materialer og undren skal skrives ned og være klar til udstillingen.


2 kommentarer: